Downloads/vejledninger


Hvilken type mærker skal jeg vælge?

Elektroniske mærker ”MS Midi EID”:

Scan Farm I/S anbefaler naturligvis elektroniske mærker, ikke fordi de er de dyreste, men fordi de åbner en række muligheder, som de andre mærker ikke gør.

Der kræves elektroniske mærker ved eksport.
Der skal forholdsvis få får til, før det daglige arbejde bliver langt lettere med den overkommelige investering en håndholdt læser er.
I de større besætninger er fordelene ekstra store, idet en række større besætninger har en såkaldt sundhedsrådgivningsaftale, der gør det muligt for besætningsejeren, indenfor visse regler, selv at medicinere. Her kræves ekstra registrering.
Det er yderst sjældent, at en besætning vender tilbage til kun visuelle mærker, efter at have prøvet de elektroniske.
 


Slagtemærker ”MS Midi 1 pair”:

Det vil sige kun et mærke til dyrets ene øre, det kan være med eller uden løbenummer, men altid med besætningsnummer.

Medmindre særlige omstændigheder taler for at vælge slagtemærker med løbenummer, vil vi fra Scan Farm I/S absolut anbefale slagtemærker uden løbenummer.

Et dyr må jo ikke skifte nummer i den tid det lever, så derfor kan det være meget bøvlet, at finde de rigtige mærker, der jo skal matche det ene mærke, som dyret allerede er udstyret med.

Hvis man derimod ikke har anvendt løbenumre, og alligevel beslutter, at nogle af de dyr skal bruges til levebrug, klipper man blot det ene mærke ud, og isætter et helt sæt (dvs. et mærke i hvert øre) med løbenummer. Nemt og lovligt.
 


De almindelige dobbelte sæt ”MS Midi 2 pairs”:

Disse mærker anbefaler vi til alle, der ønsker minimalt besvær, men alligevel finder det for dyrt med de elektroniske og med læseren og computerprogrammet.

ALLE 3 TYPER MÆRKER ER EN SMULE MINDRE END DE ØVRIGE, DER FINDES PÅ MARKEDET. VI MENER SELV, AT DE ALLE ER LETLÆSELIGE UDEN AT VÆRE FOR STORE OG TUNGE FOR DE NYFØDTE LAM.

PS.: Vi markedsfører ikke runde mærker, idet vi mener, at der er for store problemer med, at de bliver revet ud, når dyrene går i nethegn, som får og lam jo ofte gør.
Scan Farm I/S | Langholmvej 34, 4983 Dannemare  | Tlf.: +45 54944900 | scanfarm@hotmail.com